Flere undersøgelser har vist, at rygere ammer kortere tid end ikke-rygere, og at rygere hyppigere slet ikke ammer deres børn.
Man har endvidere observeret, at kvinder, der ryger, producerer op til 30 pct. mindre mælk, end kvinder der ikke ryger. Endvidere bruger rygere mindre tid på at amme, hvilket i sig selv nedsætter stimulationen af brystet og dermed mælkeproduktionen. Det er derfor vanskeligere at få amningen i gang for mødre, der ryger.
Samtidig passerer mange af de (gift)stoffer, der findes i cigaretter (f.eks. nikotin, tjære, blåsyre, kulilte) over i modermælken. Nikotin er det bedst undersøgte og går særlig let over i modermælken, således at koncentrationen i kvindens mælk er op til tre gange højere end i hendes blod. Børn af rygere skriger ofte mere og har hyppigere spædbarnskolik.
Risikoen for vuggedød øges med en faktor 2-4 afhængig af tobaksforbruget hos moren under graviditeten. Der er øget forekomst af vuggedød, både hvis barnet udsættes for tobaksrøg efter fødslen, og hvis kvinden ryger i graviditeten.
Mange undersøgelser viser, at udsættes børn for passiv rygning, øges deres risiko for at udvikle allergisk sygdom. Passiv rygning øger endvidere børns risiko for luftvejsinfektioner og mellemørebetændelse.
Det frarådes derfor ammende kvinder at ryge, og det frarådes i øvrigt, at der ryges i barnets omgivelser.
På grund af modermælkens fordele anbefales kvinder, som alligevel ryger, at amme. Det er bedre at ryge og amme end at ryge og give modermælkserstatning.
Tilbage til artikel oversigt |
