Der findes 2 mælkehormoner. Prolaktin, der stimulerer mælkekirtlerne til at danne mælk, og oxytocin, der fremprovokerer den refleks der gør at mælken løber frem mod brystvorten ved stimulation. For at sikre at mælkeproduktionen stimuleres tilstrækkeligt er det meget vigtigt at stimulere dannelsen af begge mælkehormoner de første dage efter fødslen.
Det er grunden til, at det nyfødte barn skal have ubegrænset adgang til brystet, dvs. lige så tit og så længe, det vil. Da barnets sutten udløser prolaktin, som styrer mælkeproduktionen, betyder det, at jo mere barnet sutter, des mere mælk produceres der.
Hvis man prøver at styre eller begrænse barnets adgang til brystet, er der risiko for, at mælkeproduktionen bliver for lille.
Det frarådes at give en rask nyfødt tilskud, hvad enten det er modermælkserstatning, vand, sukkervand eller en anden kvindes mælk. Ikke alene nedsætter det barnets suttelyst ved brystet og hæmmer etablering af effektiv mælkeproduktion, men tilskud øger også risikoen for allergi og kan forkorte ammevarigheden.
Mælken løber som regel til mellem 24 og 72 timer efter fødslen, hurtigere hos flergangsfødende end hos førstegangsfødende.
Mælken løber hurtigst til hos dem, som har ammet straks efter fødslen, og hvor barnet har diet hyppigt og ubegrænset i de første levedage, uden at dets suttelyst er blevet hæmmet af tilskud og/eller narresut.
Mange kvinder får i overgangsperioden hårde og spændte bryster. Det hjælper at lade barnet die ofte, men ikke nødvendigvis længe. Det er vigtigt at undgå, at brysterne bliver overspændte, idet mælkedepoterne da bliver så udspilede af mælk, at cellerne ikke kan sammentrækkes kraftigt nok til at presse mælken ud, selv om nedløbsrefleksen er udløst. Her hjælper det at få mælken til at løbe ved brug af varme og evt. udmalkning med hånden.
Praktisk taget alle kvinder vil i starten producere mere mælk, end barnet har brug for.Dette giver anledning til brystspænding. Kvinden kan også opleve dette senere i ammeforløbet, hver gang mælkeproduktionen skal trappes op i takt med, at barnets behov øges.
Tilbage til artikel oversigt |
