|
|
At kvinden alligevel ikke bliver gravid |
En væsentlig risiko ved behandling af barnløshed er, at kvinden alligevel ikke bliver gravid.
Mange par gennemgår et utal af undersøgelser og behandlinger, bruger mange penge og ikke mindst sætter store personlige ressourcer ind på at blive gravid, og så ender det alligevel med, at barnet aldrig bliver en realitet. I den situation kan det være ganske smerteligt at måtte erkende, at ens højeste ønske ikke bliver opfyldt.
Det er noget man som par må gøre sig klart, inden man går i gang med en behandling for barnløshed.
Statistisk set viser det sig, at en tredjedel af de par, som går i gang med behandling, ender med ikke at få det barn, de ønskede. Sagt på en anden måde, er der to ud af tre par, som gennemgår behandling, der får mindst ét barn med hjem.
|
|
|
|
|
|
|
|