|
Efter ægudtagningen skal manden aflevere en sædprøve, der skal anvendes ved befrugtningen. Æggene befrugtes få timer efter, de er taget ud. I praksis sker det ved, at man tilsætter sædceller til de kamre, æggene ligger i.
Her følges befrugtningen, og hvis æggene deler sig, er det tegn på, at befrugtningen lykkedes. Der føres kun befrugtede æg op i livmoderen, som har delt sig.
De befrugtede æg, der har delt sig, kaldes embryoner. Omkring halvdelen af de æg, der er taget ud, vil udvikle sig til de såkaldte embryoner.
|