Amning – generelt om amning

Indledning - amning er sundt for mor og barn

Amning er den bedste ernæring for spædbarnet lige fra fødslen. Modermælken indeholder alle de næringsstoffer barnet har brug for, for at vokse og udvikle sig.

Endvidere beskytter modermælken spædbarnet mod sygdomme og infektioner, forebygger allergi, er altid veltilberedt, har den rette temperatur og er gratis. Derudover nedsætter modermælken risikoen for komælksallergi.

Amningen giver en dejlig og vigtig nærhed mellem barnet og moderen. 

Amning bevirker endvidere, at du lettere får din normale figur igen, da barnet gennem amningen tærer på de ekstra fedtdepoter du har opbygget i graviditeten.

Hvornår starter mælkeproduktionen?

Allerede mens du er gravid, forbereder dine bryster sig på at producere mælk, men den egentlige mælkeproduktion starter for alvor, når du har født.

Den første mælk du producerer, er råmælken. Der er ikke ret meget af den, men den er meget koncentreret, således at dit barn får præcis, hvad det har brug for. Allerede efter et par dage ændres mælkens sammensætning samtidig med at mængden øges - mælkeproduktionen følger således dit barns behov.

Mælkens sammensætning ændres i løbet af et måltid. Den første mælk, der kommer ud af brystet, er beregnet til at slukke barnets tørst, og den er tynd og blålig. Den sidste mælk er tykkere, og har et højere fedtindhold, og den er beregnet til at mætte barnet.  Derfor er det vigtigt, at du lader barnet blive ved det samme bryst, så længe det vil, således at det også har mulighed for, at få den federe mælk.

Hvor længe har dit barn brug for din modermælk?

De første 4-6 måneder har barnet ikke brug for andet end modermælk. Du kan producere præcis den mængde modermælk, som dit barn har brug for.

Hvordan reguleres mælkeproduktionen?

Når dit barn sutter på dit bryst, stimuleres mælkekirtlerne til at producere mælk. Jo oftere barnet sutter, des mere mælk producerer du. Derfor er det vigtigt, at du lægger barnet til brystet hver eneste gang, det viser lyst til at sutte – også om natten.

Hvordan kommer jeg i gang med at amme - sutteteknik?

For at få mælken ud af mælkekamrene, er det vigtigt, at dit barn har godt fat i dit bryst således, at tungen malker dit bryst op mod ganen.

Barnets mund skal være vidt åben og tungen skal være under brystvorten. Barnet vil presse mælk ud med en bølgebevægelse. Barnet skal ligge meget tæt på dig, mave mod mave for at få godt fat i brystvorten.

Nogle børn sutter hårdt og grådigt fra starten, andre er lidt søvnig og dovne og det kan derfor tage lidt tid for jer begge at få det til at fungere.

Det er vigtigt at du fortsætter med at lægge barnet til så ofte det er muligt, fordi det hjælper mælkeproduktionen i gang.

Det kan sjældent lade sig gøre at have øjenkontakt med barnet, når det ammes. Spædbørn har oftest lukkede øjne, mens de bliver ammet.

Hvis dit barn kun sutter på din brystvorte, er det ikke sikkert, at det får den mælk, det har brug for. Derudover er der en stor risiko for, at du får ømme, måske sprukne brystvorter, og at barnet ikke får tømt dit bryst for mælk, og dette kan være årsag til, at du får brystbetændelse.

Hvad skal der til, for at amningen lykkes?

Der er mange, der er bange for, at de ikke er i stand til at amme, at de ikke har mælk nok, at mælken ikke er god nok, at brysterne vil begynde at hænge, hvis de ammer osv. 

Uanset hvordan dine bryster ser ud, vil du være i stand til at amme. Når du ammer, får du samtidig dækket dit barns behov for tæt kontakt med dig. Dit barns behov for nærhed kan naturligvis også dækkes, selv om du ikke ammer, men det er sjældent, at du har dit barn "hud mod hud", hvis du ikke ammer.  Du får ikke "hængebryster" af at amme, fordi forandringerne i brysterne sker allerede, mens du er gravid. 

Vellykket amning kan hjælpes på vej, ved:

• at du selv tror på, at du kan amme.
  
  
• at dit barn får lov til at sutte hos dig, så ofte og så længe det vil lige fra fødslen.
  
  
• at dit barn har godt fat på dit bryst.
  
  
• at dine omgivelser støtter dig – fortæl dine omgivelser, hvad du har brug for.
  
  
• at du finder dig nogle gode ammestillinger, således at også du har det behageligt.

Ømme/sprukne brystvorter

Vær forsigtig hvis du tager dit barn væk fra brystet. Du kan evt. stikke en finger ind i barnets mundvig. Herved vil barnet slippe brystet.

Det er en god ide, at lade brystvorterne lufttørre efter amningen. Undgå at tørre mælken og barnets spyt af, da det vil kunne belaste dine brystvorter.

Det er en god ide at smøre brysterne med brystvortecreme, som kan lindre ubehaget.

Hvis brystvorterne bliver meget ømme, kan du anvende en suttebrik, eller du kan selv malke mælken ud af dine bryster. Dette kan gøres enten helt manuelt eller med hjælp fra en mælkesuger, som fås i forskellige modeller og i forskellige prislag.

Opbevaring og opvarmning af udmalket mælk

Hvis du udmalker mælk, er det vigtigt, at den anvendte beholder er ren – du kan evt. skolde den med kogende vand først.  Mælken kan opbevares:

• I køleskab (4-5 grader) i 2 døgn.
   
• I dybfryser (minus 18-20 grader) i op til 1 måned.

Mælken kan også nedfryses, men det er ikke anbefalesværdigt at bruge nedfrosset mælk der er ældre end 1 måneds tid. Næringsværdien i modermælken ændres løbende så den altid passer til barnets behov. Så udmalker man mælk når barnet er 1 måned, passer den næringsmæssigt ikke til et barn på 3 måneder.

Mælk, som har været varmet op, kan ikke bruges igen og skal kasseres. Lad derfor være med at opvarme mere mælk, end du skal bruge.  Modermælk skal højst opvarmes til 36-37 grader. Hvis mælkens temperatur kommer over 60 grader, ødelægges flere af de stoffer, der beskytter barnet mod infektioner.

Hvis du opvarmer mælken i mikrobølgeovn, skal du være opmærksom på, at der kan være stor forskel på temperaturen i toppen og i bunden af beholderen. Derfor er det vigtigt, at ryste beholderen, og derefter at kontrollere, ved et dryp på armen, at temperaturen er i orden.