Temperaturmetoden bygger på det faktum, at kropstemperaturen stiger med 0,2-0,5 °C i løbet af døgnet efter ægløsningen. Temperaturstigningen sker som følge af et forøget progesteronniveau i kroppen.
Metoden anvendes ved at man måler den såkaldte basaltemperatur (den kropstemperatur man har om morgenen når man vågner), straks når man vågner, og før man står ud af sengen efter mindst 5 timers søvn.
Det er vigtigt, at temperaturen måles korrekt, med samme termometer og på omtrent samme tidspunkt hver dag.
Da stigningen i temperaturen ved ægløsning er ganske lille, bør temperaturen måles med et digitaltermometer, der kan måle med to decimalers nøjagtighed.
Temperaturen skrives ned eller indføres i et temperaturdiagram dag for dag, således at man får et tydeligt billede af din menstruationscyklus. Når temperaturen er steget, og holder sig oppe, er ægløsning indtruffet.
Den nemmeste måde at vurdere temperaturkurven på, er ved at den såkaldte "tre over seks regel". Når der er registreret tre på hinanden følgende temperaturer, der alle er over gennemsnittet af de sidste seks dages forudgående temperatur, kan man regne med, at ægløsningen er indtrådt.
Man skal dog være opmærksom på, at kropstemperaturen kan stige af en række andre årsager, herunder f.eks. på grund af sygdom eller indtagelse af alkohol.
Tilbage til artikel oversigt |