Min mand og jeg havde en klar aftale om, at vi skulle giftes før vi fik børn, så da vi efter mange og lange forberedelser holdt vores drømmebryllup blev p-pillerne droppet og forventninger var store. Men der gik måned efter måned uden at der var en positiv graviditetstest og vi var efterhånden begyndt at indstille os på, at vi nok skulle en tur forbi lægen for at få checket, om der skulle være noget galt med en af os. Som et sidste forsøg prøvede vi en
ægløsningstest der viste, at jeg sørme havde ægløsning den dag jeg testede. Vi udnyttede selvfølgelig muligheden, men da jeg gik ud fra at der som sædvanligt ikke ville være en positiv
graviditetstest, ville jeg ikke teste og gøre mig selv skuffet og da vi havde planlagt en romantisk 1 års bryllups miniferie, blev det snart glemt i forberedelser og spændte forventninger til turen. Vi havde en super god og romantisk tur og undervejs talte vi om, at det egentligt var undelrigt at jeg ikke havde fået mens endnu. Den havde dog været ret ustabil siden jeg stoppede med p-piller så vi tillagde det ikke andet end at det nok bare var pga. ferien. Da vi kom hjem fra ferien skulle vi direkte en uge i sommerhus og da jeg stadig ikke havde fået mens smuttede vi lige en tur forbi apoteket - bare for at få bekræftet at jeg ikke var gravid. Jeg tog testen med det samme vi kom hjem og den første dråbe nåede næsten ikke engang at ramme testen før den blev positiv - det viste sig senere at jeg var i 8- uge på det tidspunkt. Jeg var altså blevet gravid i første forsøg, efter vi fandt ud af hvor min ægløsning lå. Vi har nu en skøn søn der nærmer sig de 2 år og nr. 2 er så småt på tale - og vi er enige om at vi denne gang tager ægløsningstests med "på råd" fra starten.