Jeg var gået hen og fundet en rigtig sød kæreste, så efter få måneder flyttede vi sammen og snakkede om at få et barn sammen. Det var vi hurtigt meget enige.
Der gik nogle måneder, og jeg smed p-pillerne. Den første mens kom og vi fandt ud af hvornår jeg havde ægløsning. Vi var sammen næsten hverdag.. Der gik en måned og min mens kom desværre igen, første gang, hvorfor skulle vi være så heldige.?? Næ nej..
Efter ca. 3 måneder startede jeg på mit nye arbejde hvor der var en del aftenvagter og nogle weekendvagter. Vi blev gift og vi købte hus som vi skulle sætte i stand, alt dette meget impuls, sådan er vi med mange ting..
Huset så vi da vi var ude og køre en søndag. Så vi snakkede om kom der et barn nu var det ok, men kom det ikke var det lige så ok. Da der var en masse over øerne..
Efter yderlige 6 måneder blev min mand syg (huset stod uden tag næsten) lægerne kunne ikke finde ud af hvad det var. Først 2 måneder efter (indlagt næsten hele tiden) fandt de ud af det var noget med blodet (nærmer vil jeg ikke komme ind på). Han kom hjem hurtig efter men var sygemeldt længe (ca. 6 måneder)
Da han var stadigvæk syg valgte vi og bruge kondom når vi gjorde det (det var ikke tit men det skete da, da vi begge havde et behov)..
Min mands helbred var ikke til og have et barn, da han kræfter ikke var det.
Vores opsparing gik på og få lavet det vigtigste på huset imens min mand var indlagt. Økonomien var heller ikke god, vi overvejede og sælge huset da mandens indtægt var gået meget ned pga sygdommen.
Jeg vågnede en morgen med kvalme tænkte ikke videre over det. Manden skulle på sygehuset og have svar på nogle prøver.. Da vi sad til samtalen blev jeg dårlig igen gik på wc’et og kastede op, min mand vidste ikke noget om det.
Da vi kom hjem tog jeg ud og handle og købte mig en graviditets test. Da jeg kom hjem tog jeg en med det sammen, den var svag positiv. Smed den for jeg var bange for manden ville sige. Vi var jo enig om der ikke skulle komme et barn nu.
Ringede til læge og jeg var næsten 2 måneder henne.
Dagen efter da jeg kom fra arbejde lavede jeg en middag hvor jeg ville fortælle ham det. Imens vi spiste sagde han at de havde ringede fra sygehuset og prøver var ikke så gode som den vi havde fået svar på, og han skulle indlægges igen om en uge tid hvis prøver blev dårligere. Pis tænkte jeg bare, og lod være med og sige noget.
Jeg vidste jeg var gravid, manden syg, huset halv færdigt, pengene ingen af, hvad gør man..???
Jo man (dagen hvor manden blev indlagt (heldigvis med godt mod)(eller havde jeg ikke fortalt det)) at han skulle være far..
Jeg pakkede en MEGET positiv test og et scanningsbillede ind som han fik inden han skulle i narkose. Jeg sagde den kunne han drømme om. Han græd og var glad sagde han..
Imens han var "under kniven" snakkede jeg med mine og hans forældre og de alle var glade, jeg fortalte hvordan jeg havde fortalt det osv..
Da manden vågnede op igen (og var klar i hovedet) snakkede vi om det, og vi skulle nok klare det. Vi var begge meget glade.
Den dag manden skulle udskrives kom vores forældre køre os til et hotel hvor vi skulle være en fredag til onsdag og bare nyde hinanden og slappe af. Vi kunne jo ikke rigtig så meget pga. min mand.
Da vi var ved og udskrive os kom hans forældre og ville køre os hjem. Da vi kom ind af døren var huset færdig... Vi stortudede bare begge to.. Vores forældre og venner havde lavet det der manglede i den weekend., hvor vi ikke var hjemme..
Men her sidder jeg i mit hun med min mand og vores datter der er 3 måneder gammel. Min mand har det meget bedre og siger det var vores datter der "reddede" ham. Han er nu næsten helt rask..
Knus "camille" |
