Det hele begyndte da jeg i januar 2005 fik konstateret at det var mine p-piller, der var skyld i mit vand i kroppen. Så ifølge min læges befaling, stoppede jeg med p-piller og det blev også hurtigt bevist at det var årsagen. Der gik nemlig ikke mere end, omkring 14 dage før det gik meget bedre. Det var også på det tidspunkt at mig og min kæreste, skulle tage den store beslutning, om jeg skulle begynde på p-piller igen, eller om vi ville lade naturen gå sin vej. Vi havde aldrig før snakket om det at ønske et barn, jeg havde dog selv længe gået med tanken, om at nu var jeg parat til at få en familieforøgelse, jeg følte at jeg havde oplevet de ting jeg vil inden der kom et nyt menneske ind jeg skulle tage mig af, men vidste ikke rigtigt at han stod i samme situation, Men det viste sig så at det gjorde han. Han havde længe drømt om et barn, men vidste ikke helt hvordan jeg så på det. Så det var en lettelse for os begge, da det jo viste sig at vi begge gerne ville have et barn. Så jeg ringede til min læge et par dage efter og sagde at jeg ikke vil begynde på p-piller igen. Det var her den nye del af vores liv begyndte. I marts gik jeg for første gang over tid, og det samme gjorde min rigtigt gode veninde. Så vi besluttede os for at teste sammen, vi klikkede os op på www.babyornot.dk og bestilte blandt andet en masse teste. Nogle få dage efter kom der en neutral konvolut med posten med de lækre sager. Weekenden efter var aftalt som det endelige opgør. Var vi gravide eller ej? Det viste sig at min veninde var, men jeg var ikke og for første gang oplevede jeg følelsen af tomhed og magtløshed blandet med vrede over at hun kunne og jeg ikke kunne. Jeg havde virkelig sat mig op efter at nu var vi begyndt med projektet, jeg havde fået min første menstruation og så nu vil jeg være gravid. Det var bare ikke så nemt, for alt den tænkning og tænkning viste sig at være skyld i at jeg var gået overtid for da jeg slappede af og tænkte på noget andet, kom den som sendt fra himlen. Der gik nogle måneder hvor mens kom præcis med 29 dages mellemrum, men så pludselig i starten af juli var den forsinket igen. Jeg tænkte, nu vil jeg ikke teste, for ville ikke blive skuffet som sidste gang. Men da jeg var 10 dage over tid, pressede min forlovede mig til at tage en test og den var ski POSITIV, jeg var i den syvende himmel. Men lykken skulle desværre ikke vare længe for da jeg var 8 uger henne fik jeg en spontan abort. Denne gang gik min verden for alvor under. Jeg lukkede mig totalt ude for omverden og lå bare og grad og grad. Hvad havde vi gjort siden vi fortjente dette? 6 uger efter kom min menstruation, og jeg var faktisk glad igen. For nu kunne jeg se fremad og blive gravid igen. Men sådan skulle det ikke gå, det viste sig nemlig at aborten havde gjort mit cyklus totalt ud af styr, jeg fik menstruationer med varighed på 40 – 42 og 52 dage, og hver gang troede jeg at der var bid. I kan tro der blev brugt en masse teste og alt sammen til hvilken nytte? At jeg blev trist og sur hver måned. Jeg besluttede mig til sidst for, at jeg i stedet for at gå og ønske en positiv graviditetstest, så ønskede jeg mig en positiv Charlotte. Jeg ved ikke om det var det eller om det var noget andet men det hjalp. For pludselig kom min menstruation uventet d. 25/12 hvor alt var lukket, jeg fik min kæreste til at køre hele byen rundt efter tampax til mig. Jeg fik min menstruation på dag 31 og tirsdag d. 24/1, præcis 1 år efter jeg smed p-pillerne kunne jeg teste positivt igen og konstatere at vi skal være forældre til oktober. Nøj! Hvor jeg glæder mig til at fortælle min forlovede det i morgen. Jeg vil denne gang love mig selv at slappe mere af, stresse af og tag tingene som det kommer. For så er jeg sikker på det nok skal gå, så ved jeg i hvert fald at jeg har gjort min del af det, så skal spunken bare gør det færdigt ved at blive i maven..
Til alle jer som syntes verden ser ond og magtløs ud, jeg var selv i den verden og jeg beviste over for mig selv, at det nok skulle gå, at jeg skulle nok blive mor når min krop var klar til det og det er jeg også sikker på i nok også skal. Jeg tror på der er en løsning til alle livets problemer, man skal bare finde den først.
Det var min historie, tak fordi i gad at læse med.
Mange hilsner
Charlotte
|
