For 2 år siden stoppede jeg med p-piller - da var jeg 25. Da var min mand og jeg færdiguddannede og klar til at stifte familie. Det første år skete der ingenting. Jeg fik menstruation regelmæssigt og ønsket om en graviditet voksede støt. Så skete det - efter godt et år blev jeg gravid. Jeg tog tre graviditetstests og alle var de positive. Vi var ovenud lykkelige. Lægen bekræftede graviditeten og jeg fik tid til undersøgelse i 8 uge.
Men....dagen inden lægebesøget fik jeg pletblødning, MEGET kraftige smerter og senere kraftig blødning. Jeg havde en ufrivillig spontan abort. På sygehuset bekræftede de dette ved scanning, hvor de også oplyste, at livmoder m.m så fin ud.
Vi måtte på den igen. Godt et halvt år efter var testen igen positiv. Men 2 dage senere fik jeg menstruation. De seneste 3 ud af 4 menstruationer, har jeg været gravid, men alle gange har jeg fået menstruation.
Som alle andre ved, der er i lignende situation, er dette umenneskeligt hårdt. Det er rutscheture i følelsesbanen, som suger al energi og livslyst ud af en. En positiv test er altså SLET IKKE det samme som at man får et barn. Det fylder uforholdmæssigt meget i mit liv og min stakkels mand må hver måned trøste mig i 2-3 dage, hvor jeg er helt ødelagt.
Det slider meget at leve med så stort et personligt problem, især når omverdenen ikke aner, hvad man går igennem. Nu er vi lige startet i fertilitetsbehandling, men vi tør næsten ikke håbe på noget, for så blive skuffelsen jo endnu mere uudholdelig....!
Jeg glæder mig til samtalen med fertilitetsklinikken, hvor jeg forventer at få en forklaring på min krops underlige opførsel.
Ofte har jeg lyst at skrige mine frustrationer ud, men hver gang holder jeg dem indeni og læsser af på min mand eller min dejlige kat!
Birgitte |
