Terminen var forlængst overskredet og fredag d.13/2- var jeg på sygehuset og få kørt en strimmel da, jeg ikke mærkede den store aktivitet længere, alt så dog fint ud, og jeg fik en tid til om mandagen, hvis der ikke var sket noget I løbet af weekenden, så vi kunne snakke om det videre forløb og evt. igangsætning...
Mandag morgen blev Jonas afleveret hos Kims storebror, med besked om at vi ikke vidste om vi kom igen om et par timer eller om et par dage:O) da vi jo ikke vidste hvad der skulle ske på sygehuset...
Da vi ankom til sygehuset kom vi ind til samtale med en læge, der også scannede mig, og sagde at alt så fint ud, men jeg var jo så langt over tid nu at jeg kunne komme dagen efter og blive sat igang. Jeg skyndte mig at spørge om jeg så ikke ligeså godt kunne blive sat igang med det samme, altså endag fra eller til??? Lægen kiggede meget forundret på mig, "jamen vil du da gerne det???" JA TAK!!!, så ville han da lige ringe på fødegangen og høre om de havde tid, og sandelig om de ikke gik og kedede sig bravt, så de var mere end glade for at få en fødsel igang...
Kl. ca 10 tropper vi op på fødegangen og bliver indstalleret på et værelse, jeg får kørt en strimmel og bliver undersøgt. Jdm konstaterer at jeg er ca 1 cm åben, og hvis ikke jeg havde været førstegangsfødende ville hun bare have taget vandet Øhhh hallo, det er altså nr 2 jeg skal ha'... Jamen så er det jo ligetil, så synes hun bestemt vi skal tage vandet, men jeg skal bare vide at hvis der så ikke kommer veer af sig selv idag, bliver hun nødt til at give mig ve-fremmende drop osv, men hvis vi tager den anden laaange vej med stikpiller kan der gå flere dage inden jeg føder. Jeg er dog ikke I tvivl om at jeg stemmer for vandet, jeg er liiidt utålmodig....
Kl. 12.07 Tager jmd vandet med en hækkelnåls lignende dims, det strømmer ud og jdm mærker efter at der ikke er fremfald af navlestrengen, hvorefter jeg får kørt endnu en strimmel, og da den viser ok, kan jeg rejse mig og gå... Vi må gerne køre hjem eller gå en tur I byen, men det har jeg ikke rigtig lyst til, vi går dog en tur ned I cafeteriaet, men jeg føler mig ikke særlig smuk, med min ble i størrelse KÆMPEstor, så vi finder hurtigt op på stuen igen, jeg begynder at mærke lidt mere til min plukkeveer og de kommer med ca 12 min imellem, men gør overhovedet ikke ondt. ved 15.30 tiden bliver jeg undersøt og er nu 4 cm åben. Ved 17-tiden begynder mine veer at bide lidt, men stadig ikke noget der er noget. Der kommer også en smule tegnblødning. Jeg får kørt endnu en strimmel alt ser fint ud, og jeg går lidt rundt igen...
Kl 18.30 går vi ned får at spise, og der begynder mine veer at tage fat, jeg siger til sidst til Kim at når den næste kommer så går jeg og så må han lige rydde op på min tallerken, veerne kommer nu med 3-4 min imellem og varer ca 45-60 sek. Det værste var næste at jeg skulle prutte så forfærdeligt og der sad også en anden fødende og spiste:O)
21.30 er jeg 8 cm åben, men synes stadig ikke jeg har vandvittig ondt, så da jdm siger at jeg bare rykker ind på fødestuen når jeg selv mener det er tid tror jeg hun er skør, der er jo lææænge til endnu. Men kort efte begynder jeg så småt at få pressetrang og jeg får Kim til at kalde på jmd, hun undersøger mig, 9 cm, og vi gå på fødestuen, hun vil gerne have mig ud at tisse, men jeg kan ikke, og kan næsten ikke overskue at rejse mig fra toilettet igen. 22.00 let pressetrang, gisper under veerne og jdm fjerner den sidste kant under en ve. Jeg må nu endelig presse...
Jeg presser aktiv på veerne og imellem veerne snork-sover jeg, utroligt men sandt:O) Da hovedet er kronet siger jdm, at der er rigtig meget hår om jeg har lyst til at mærke, jeg svarer først nej, og tænker yadrks, men kan alligevel ikke lade være med at stikke hånden derned, og ganske rigtigt, der var en kæmpe paryk. derefter presser jeg helt vildt og glemmer at lytte når jdm siger jeg skulle holde pause, men jeg kunne slet ikke lade være med at presse, og kl. 22.40, svup så landede denne skønne "lille" dreng på min mave og smerterne var glemt. Han rallede dog noget og skulle suges, men det elektriske sug virkede ikke trods de havde afprøvet det kort tid forinden. Kim nåede at blive meget nervøs, fordi drengen var lidt blå og virkede lidt slap, men jeg havde ham jo på min mave og kunne hele tiden mærke at der var gang I ham, det glemte jeg bare at fortælle Kim, jeg opdagede slet ikke hvor skræmt han var, endelig kom der gang I suget og, vores smukke søn fik da også apgar-score på 10 efter 5 min, (den første var kun på 9)
Jeg føder moder kagen og bliver syet lidt, hvorefter jeg rejser mig og går med vores søn, der allerede på dette tidspunkt har fået navnet Mads, I armene ind på vores stue igen. På gangen møder jeg den anden fødende fra spisestuen, der nu er på vej ind, for at bringe hendes søn til verden, og jeg tænker bare godt det er overstået...
Da vi kommer ind på stuen kommer ssa'en med lidt mad til os. Jdm og Kim går ud for at veje Mads, vi kommer dog lige med et bud på hvad han vejer Kim siger 4000 og jeg siger 4250, men det var ikke nok han vejede 4360 og målte 55 cm, så han var hele 595 g tungere end sin storebror og 1 cm kortere. Vi får ringet rundt til familen, og endelig kan vi slappe af...Mads blev lagt til brystet kort efter fødslen, og har suttet næsten ufbrudt siden, men efter 4 timers spisning bestemmer jeg mig for at han godt kan få en sut, så jeg kan få sovet en smule...
Hilsen Kira
|
