|
Generelt skal du begynde at teste med ægløsningstest nogle få dage (gerne 2-3 dage) før din forventede ægløsning.
Sådan finder du din forventede ægløsning Din forventede ægløsning kan du finde ved at bruge vores Online Ægløsningsberegner. Du skal begynde med at teste den tidligste dato som ægløsningsberegneren angiver. Du kan også anvende nedenstående skema til at beregne, hvornår du skal starte med at teste.
Skema som viser hvornår du skal starte med at teste For at bruge skemaet skal du kende den gennemsnitlige længde af din menstruationscyklus. Længden af din menstruationscyklus er det antal dage der går fra den første dag du har menstruel blødning og indtil dagen før din menstruelle blødning begynder i den næste cyklus.
Når du har beregnet den gennemsnitlige længde af din menstruationscyklus kan du bruge nedenstående skema til at bestemme hvilken dag du skal starte med at bruge ægløsningstest. Dag 1 er den første dag du havde menstruel blødning under din seneste menstruation.
| Længde på din menstruationscyklus |
Start denne dag efter din første blødning |
| 21 dage |
Dag 5 |
| 22 dage |
Dag 6 |
| 23 dage |
Dag 7 |
| 24 dage |
Dag 8 |
| 25 dage |
Dag 9 |
| 26 dage |
Dag 10 |
| 27 dage |
Dag 11 |
| 28 dage |
Dag 12 |
| 29 dage |
Dag 13 |
| 30 dage |
Dag 14 |
| 31 dage |
Dag 15 |
| 32 dage |
Dag 16 |
| 33 dage |
Dag 17 |
| 34 dage |
Dag 18 |
| 35 dage |
Dag 19 |
| 36 dage |
Dag 20 |
| 37 dage |
Dag 21 |
| 38 dage |
Dag 22 |
| 39 dage |
Dag 23 |
Hvis du IKKE har regelmæssig menstruation Har du ikke regelmæssig menstruation eller kender du ikke din cyklus kan du starte med at teste den på dag 11 efter den første blødningsdag under din seneste menstruation. Det kan godt være du kommer til at bruge flere end 5 ægløsningstest, men det er vigtigt du fortsætter med at teste for at få viden om din cyklus og dermed om hvornår du er mest frugtbar. Får du ikke en positiv test inden din næste menstruation bør du i den næste periode starte med at teste fra en tidligere dag, f.eks. fra dag 8.
Hvis du har KORTERE eller LÆNGERE menstruationscyklus Har du kortere eller længere menstruationscyklus end angivet i skemaet (under 21 dage / over 39 dage) kan det være en god idet at kontakte din læge eller en fertilitetsekspert for at få råd og vejledning. |