Barnløshed - frugtbarhed/fertilitet

Indledning
Ufrugtbarhed hos kvinden
Hvornår er kvinden mest frugtbar
Ufrugtbarhed hos manden

Indledning

Det er meget forskelligt hvor let et par har ved at blive gravide og få et barn sammen. Nogle par må vente flere år før den "lykkelige omstændighed" indtræffer, og for nogle par sker det desværre aldrig.

Når et par har forsøgt at blive gravide et år uden resultat kan de komme i kategorien "ufrivilligt barnløse", og kan herefter blive tilbudt behandling for dette gennem det offentlige sygehusvæsen.

Muligheden for at få børn sammen afhænger blandt andet af om manden og kvinden er "frugtbar". Frugtbarhedsbegrebet er nært knyttet til begrebet "barnløshed", som desværre flere og flere par oplever.

Barnløshed er imidlertid mere kompliceret end som så. Et par kan uden besvær have fået et barn sammen tidligere, men kan så pludselig ikke. Disse par lider af "sekundær ufrugtbarhed". Andre par har måske hver for sig fået børn med tidligere partnere/ægtefæller, men kan ikke få et barn sammen. Denne tilstand kaldes begrænset frugtbarhed og opstår, fordi parrets frugtbarhed er summen af de to parters frugtbarhed.

Der er nu om dage udviklet mange metoder til at hjælpe par som lider af "barnløshed". For par som oplever vanskeligheder ved at blive gravide, vil der dog under alle omstændigheder ofte være høje følelsesmæssige omkostninger - dette gælder for såvel manden som kvinden.

Ufrugtbarhed hos kvinden

Ufrugtbarhed hos kvinden kan skyldes mange forskellige faktorer, herunder hormonelle faktorer.

Manglende ægløsning

Manglende ægløsning er den hyppigste årsag til, at kvinden ikke bliver gravid. Den manglende ægløsning skyldes almindeligvis hormonproblemer, men årsagen kan også være en defekt i æggestokkene, eller at der slet ikke er nogen æg - hvilket dog forekommer yderst sjældent.

Under den normale menstruationscyklus sørger hormoner for, at ægcellerne vokser og udvikler sig. Hos mange ufrugtbare kvinder kan der imidlertid være for mange eller for få af disse hormoner, hvilket kan bevirke, at æggene enten ikke frigives eller ikke modnes tilstrækkeligt til at kunne befrugtes.

Æggelederne

Befrugtningen af ægget sker i æggelederne, hvorefter ægget skal passere videre ned i livmoderen.

Æggelederne er tynde rør og passagen herigennem kan nemt tillukkes f.eks. i forbindelse med infektion eller tilstanden endometriose, hvor livmoderslimhinden vokser ud i bækkenet.

Hvis æggelederne er lukkede kan ægget ikke passere ned til livmoderen hvilket enten vil resultere i, at det befrugtede æg går til grunde eller i graviditet uden for livmoderen. Graviditet uden for livmoderen kan være livstruende for såvel mor som foster.

Livmoderen

Livmoderen er den "hule" som det befrugtede æg sætter sig fast i og hvor moderkagen senere udvikles. Her dannes således fosteret.

Hos nogle kvinder er der nogle anatomiske forhold, som gør at ægget ikke kan sætte sig fast, hvorfor graviditet ikke er mulig.

Enkelte kvinder er født uden livmoder.

Livmoderhalsen

For at man kan blive gravid skal sædcellerne kunne passere livmoderhalsen for at kunne befrugte ægget.

I livmoderhalsen er der en sej slim, som normalt beskytter mod infektion. Hos nogle kvinder kan denne slim imidlertid blive så sej, at sædcellerne ikke kan passere.

Undersøgelse af kvindens frugtbarhed

Når man skal undersøge en kvindes frugtbarhed, er det første man skal finde ud af, om hun har ægløsning. Hvis dette er tilfældet vil man gå videre med andre undersøgelser.

Hvis man går til lægen vil man blive instrueret i, hvordan man kan føre en temperaturkurve over en 3-måneders periode. Herved vil man kunne se, om legemstemperaturen stiger omkring ægløsningen og forbliver forhøjet i resten af måneden. Hvis den gør det, har man regelmæssig ægløsning. (se nærmere i artiklen "Temperaturmetoden").

Ægløsning sker som følge af en kraftig forøgelse af kroppens produktion af LH (Luteinizing Hormone). LH udskilles i urinen. Derfor kan kvinden finde ud af, hvornår hun har størst chance for at blive gravid ved at måle stigningen i koncentrationen af LH i urinen. Det er dette princip som anvendes ved brugen af ægløsningstests. Ægløsningstests er en mere sikker metode end temperaturmetoden til at undersøge om og hvornår man har ægløsning, men de to metoder kan med fordel kombineres.

Ægløsningen kan endvidere kontrolleres ved en progesteron-blodprøve. Indholdet af progesteron i blodet vil kunne indikere, om der har fundet ægløsning sted.

Ud over at undersøge ægløsning/hormoner undersøges kvindens frugtbarhed ved en nærmere analyse af æggelederne. Æggelederne er som nævnt oven for tynde "rør", og de kan meget nemt blive beskadiget. Næsten 50 procent af de kvinder der undersøges for barnløshed viser sig at have problemer med æggelederne.

Miljømæssige faktorer

Der er flere miljømæssige faktorer, som kan spille ind på kvindens frugtbarhed. Bl.a. over-/undervægt, koffein (hvilket der ofte er store mængder af i slankemidler), tobaksrygning, alkohol.

Endvidere spiller kvindens alder en væsentlig rolle. Kvinder er mest frugtbare når de er mellem 15-25 år. Derefter falder frugtbarheden jævnt indtil midt i trediverne, hvorefter den daler betydeligt for helt at forsvinde.

Hvornår er kvinden mest frugtbar

Nedenstående tabel viser i hvilken periode af cyklus kvinden er mest frugtbar. Procentvis chance/risiko for at opnå en graviditet i en 28. dages cyklus. Dag 12, 13, 14 og 15 er de mest frugtbare dage i hele kvindens cyklus.

Cyklusdag

01

02

03

04

05

06

07

08

09

10

11

12

13

14

 % chance / risiko

0

0

0

0

0

0

0,1

0,7

2,5

5,5

10,5

14,6

16,9

17,3

Cyklusdag

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

 % chance / risiko

14,3

9,1

4,9

1,9

0,5

0,1

0

0

0

0

0

0

0

0

Ufrugtbarhed hos manden

Generelt set er mænds sædkvalitet aftaget i løbet af de sidste 50 år. Der er ingen der med sikkerhed ved hvorfor.

Ufrugtbarhed hos manden kan skyldes flere forhold. Sædceller er således meget sårbare celler. De er syv uger om at blive udviklet, og de kan blive udsat for ydre påvirkninger på ethvert tidspunkt af deres udvikling.

En af årsagerne til mandens ufrugtbarhed kan være at der produceres for få sædceller. For få sædceller betyder ikke altid manglende ufrugtbarhed, men det lave antal sædceller hænger ofte sammen med, at de fleste af dem er defekte eller mangler bevægelighed (abnormiteter).

For få sædceller og abnormiteter ved sædcellerne kan skyldes hormonale problemer, anatomiske problemer og/eller immunologiske problemer. Alle kroppens hormoner virker i et stort samspil, hvilket gør, at de fleste af kroppens hormoner kan være årsagen til, at der produceres for få sædceller. Det er således ikke kun om de mandlige kønshormoner der er afgørende for sædproduktionen, men også f.eks. bugspytkirtlens hormoner har indflydelse herpå.

De anatomiske problemer kan f.eks. være årebrok, eller en testikel der fra fødslen ikke er til stede i pungen, men først falder (eller hentes kirurgisk) ned senere i livet. Et andet problem kan være, at manden udtømmer sæden i sin egen blære i stedet for i kvindens skede (retrograd ejakulation).

Immunologiske problemer opstår, hvis manden selv danner antistoffer der dræber sædcellerne.

Miljømæssige faktorer

Rygning, alkohol og stress kan f.eks. påvirke sædens kvalitet og mængde. Producerer en mand i forvejen kun sæd i små mængder, vil antallet af sædceller blive yderligere reduceret, hvis han drikker eller ryger meget eller hvis han er stresspåvirket.

Varme kan være et problem for sædcellerne, idet sædceller trives bedst ved en temperatur på 35 grader. Tætsiddende bukser, hyppige saunabesøg eller høj feber kan derfor være en medvirkende årsag til en mands frugtbarhedsproblemer.

Endvidere synes koffein at kunne forårsage defekter i sædcellerne, og mænd bør derfor ikke indtage for meget kaffe, cola eller andre koffeinholdige drikke i de perioder, hvor de forsøger at blive gravide.

Hash, kokain og andre lignede stoffer nedsætter antallet af sædceller og deres bevægelighed meget drastisk, ligesom indtagelsen af sådanne stoffer vil øge andelen af defekte sædceller væsentligt.

Undersøgelse af mandens frugtbarhed

Der findes en række måder, hvorpå man kan undersøge en mands frugtbarhed. Sædcellernes evne til at befrugte et æg kan f.eks. undersøges ved en såkaldt "spermie penetrationstest", hvor det under et mikroskop undersøges, hvordan sædcellerne og sekretet fra kvindens livmoderhals reagerer sammen.

Man kan også købe en sædkvalitetstest, hvor man selv kan teste sin sædkvalitet der hjemme. Disse tests måler antallet af sædceller og kan herved indikere, om en mand er frugtbar eller ufrugtbar. De kan dog ikke analysere den enkelte sædcelles mobilitet og eventuelle defekter.

Kundeservice

Fragt

Rabat

Forum

Fertilitetsklinik

Guide til at blive gravid
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld         Afmeld