Barnløshed - frugtbarhed/fertilitet

Indledning

Det er meget forskelligt hvor let et par har ved at blive gravide og få et barn sammen. Nogle par må vente flere år før den "lykkelige omstændighed" indtræffer, og for nogle par sker det desværre aldrig.

Når et par har forsøgt at blive gravide et år uden resultat kan de komme i kategorien "ufrivilligt barnløse", og kan herefter blive tilbudt behandling for dette gennem det offentlige sygehusvæsen.

Muligheden for at få børn sammen afhænger blandt andet af om manden og kvinden er "frugtbar". Frugtbarhedsbegrebet er nært knyttet til begrebet "barnløshed", som desværre flere og flere par oplever.

Barnløshed er imidlertid mere kompliceret end som så. Et par kan uden besvær have fået et barn sammen tidligere, men kan så pludselig ikke. Disse par lider af "sekundær ufrugtbarhed". Andre par har måske hver for sig fået børn med tidligere partnere/ægtefæller, men kan ikke få et barn sammen. Denne tilstand kaldes begrænset frugtbarhed og opstår, fordi parrets frugtbarhed er summen af de to parters frugtbarhed.

Der er nu om dage udviklet mange metoder til at hjælpe par som lider af "barnløshed". For par som oplever vanskeligheder ved at blive gravide, vil der dog under alle omstændigheder ofte være høje følelsesmæssige omkostninger - dette gælder for såvel manden som kvinden.

Ufrugtbarhed hos kvinden

Ufrugtbarhed hos kvinden kan skyldes mange forskellige faktorer, herunder hormonelle faktorer.

Manglende ægløsning

Manglende ægløsning er den hyppigste årsag til, at kvinden ikke bliver gravid. Den manglende ægløsning skyldes almindeligvis hormonproblemer, men årsagen kan også være en defekt i æggestokkene, eller at der slet ikke er nogen æg - hvilket dog forekommer yderst sjældent.

Under den normale menstruationscyklus sørger hormoner for, at ægcellerne vokser og udvikler sig. Hos mange ufrugtbare kvinder kan der imidlertid være for mange eller for få af disse hormoner, hvilket kan bevirke, at æggene enten ikke frigives eller ikke modnes tilstrækkeligt til at kunne befrugtes.

Æggelederne

Befrugtningen af ægget sker i æggelederne, hvorefter ægget skal passere videre ned i livmoderen.

Æggelederne er tynde rør og passagen herigennem kan nemt tillukkes f.eks. i forbindelse med infektion eller tilstanden endometriose, hvor livmoderslimhinden vokser ud i bækkenet.

Hvis æggelederne er lukkede kan ægget ikke passere ned til livmoderen hvilket enten vil resultere i, at det befrugtede æg går til grunde eller i graviditet uden for livmoderen. Graviditet uden for livmoderen kan være livstruende for såvel mor som foster.

Livmoderen

Livmoderen er den "hule" som det befrugtede æg sætter sig fast i og hvor moderkagen senere udvikles. Her dannes således fosteret.

Hos nogle kvinder er der nogle anatomiske forhold, som gør at ægget ikke kan sætte sig fast, hvorfor graviditet ikke er mulig.

Enkelte kvinder er født uden livmoder.

Livmoderhalsen

For at man kan blive gravid skal sædcellerne kunne passere livmoderhalsen for at kunne befrugte ægget.

I livmoderhalsen er der en sej slim, som normalt beskytter mod infektion. Hos nogle kvinder kan denne slim imidlertid blive så sej, at sædcellerne ikke kan passere.

Undersøgelse af kvindens frugtbarhed

Når man skal undersøge en kvindes frugtbarhed, er det første man skal finde ud af, om hun har ægløsning. Hvis dette er tilfældet vil man gå videre med andre undersøgelser.

Hvis man går til lægen vil man blive instrueret i, hvordan man kan føre en temperaturkurve over en 3-måneders periode. Herved vil man kunne se, om legemstemperaturen stiger omkring ægløsningen og forbliver forhøjet i resten af måneden. Hvis den gør det, har man regelmæssig ægløsning. (se nærmere i artiklen "Temperaturmetoden").

Ægløsning sker som følge af en kraftig forøgelse af kroppens produktion af LH (Luteinizing Hormone). LH udskilles i urinen. Derfor kan kvinden finde ud af, hvornår hun har størst chance for at blive gravid ved at måle stigningen i koncentrationen af LH i urinen. Det er dette princip som anvendes ved brugen af ægløsningstests. Ægløsningstests er en mere sikker metode end temperaturmetoden til at undersøge om og hvornår man har ægløsning, men de to metoder kan med fordel kombineres.

Ægløsningen kan endvidere kontrolleres ved en progesteron-blodprøve. Indholdet af progesteron i blodet vil kunne indikere, om der har fundet ægløsning sted.

Ud over at undersøge ægløsning/hormoner undersøges kvindens frugtbarhed ved en nærmere analyse af æggelederne. Æggelederne er som nævnt oven for tynde "rør", og de kan meget nemt blive beskadiget. Næsten 50 procent af de kvinder der undersøges for barnløshed viser sig at have problemer med æggelederne.

Miljømæssige faktorer

Der er flere miljømæssige faktorer, som kan spille ind på kvindens frugtbarhed. Bl.a. over-/undervægt, koffein (hvilket der ofte er store mængder af i slankemidler), tobaksrygning, alkohol.

Endvidere spiller kvindens alder en væsentlig rolle. Kvinder er mest frugtbare når de er mellem 15-25 år. Derefter falder frugtbarheden jævnt indtil midt i trediverne, hvorefter den daler betydeligt for helt at forsvinde.

Hvornår er kvinden mest frugtbar

Nedenstående tabel viser i hvilken periode af cyklus kvinden er mest frugtbar. Procentvis chance/risiko for at opnå en graviditet i en 28. dages cyklus. Dag 12, 13, 14 og 15 er de mest frugtbare dage i hele kvindens cyklus.

Cyklusdag	15	16	17	18	19	20	21	22	23	24	25	26	27	28
% chance / risiko	14,3	9,1	4,9	1,9	0,5	0,1	0	0	0	0	0	0	0	0

Ufrugtbarhed hos manden